De sunde chiafrø

20 november 2017
Katrin Sørensen
De sunde chiafrø

De små grå chiafrø er blevet utroligt populære i løbet af de seneste år. Det er især i sundhedsmæssigt regi, at superfrøene har vundet frem, og det er der rigtig god grund til mener flere forskere og sundhedseksperter. Men hvad er det egentligt, der gør de små frø så sunde?

Et gammelt frø i en ny verden

Chiafrøet stammer fra Sydamerika, hvor det oprindeligt blev dyrket af aztekerne. Her var chiafrø en vigtig kilde til næring. Idag bliver frøene stadig brugt i Sydamerika, men har også opnået udbredt popularitet i mange andre verdensdele. Ikke mindst herhjemme i Danmark, hvor de små frø er blevet fast inventar på hylderne i mange supermarkeder. 

Proteiner

Chiafrø har et højt indhold af protein, hvilket er en af årsagerne til den store popularitet. Det høje proteinindhold kan ifølge sundhedseksperter bidrage til at holde dig mæt længere end andre frø. Det er dog vigtigt at huske, at man reelt får meget få gram chiafrø indenbors per portion, og derfor kan de ikke i sig selv udgøre en fyldestgørende proteinkilde i en varieret og sund kost. 

Omega 3 fedtsyrer

Noget af det vigtigste i forhold til chiafrøenes sundhedsværdi er det høje indhold af omega-3 fedtsyrer. Omega-3 fedtsyrer findes også i andre frø og nødder, men indholdet er langt højere i chiafrø. Normalt får vi omega-3 fedtsyrer fra fisk, så er man ikke så glad for at spise fisk, kan chiafrø være et rigtigt godt alternativ – eller supplement – til fisk. 

Sådan bruger du dem

Hvis du gerne vil tilføje lidt ekstra protein og omega-3 fedtsyrer til din kost, skal du igang med at anvende de små grå frø. Det kan du gøre på flere forskellige måder. Chiafrø suger enormt meget væske, så vær opmærksom på at tilsætte lidt ekstra vand eller mælk, hvis du eksempelvis vil bruge dem i bagværk eller grød. 

https://www.shutterstock.com/da/image-photo/chia-pudding-fresh-raspberries-honey-superfoods-447382021?src=EDMn1uwyvaGAjWyqez95Pg-1-36

Spiser du havregryn, grød, eller smoothiebowls til morgenmad kan du med fordel drysse en skefuld chiafrø over måltidet. De knaser let og har en neutral smag. kombiner dem gerne med friske bær og nødder for lidt ekstra smag og knas. 

Vil du have morgenmad med chiafrø som hovedingrediens, kan du prøve at lave en lækker køleskabsgrød af chiafrø, vaniljepulver, havregryn og mandelmælk eller kokosmælk. Rør alle ingredienser sammen og stil grøden på køl natten over. I løbet af nattetimerne vil chiafrøene suge al væsken til sig, så du står tilbage med en lækker, cremet og luftig chiagrød. Top den med frisk frugt og nødder. Køleskabsgrøden kan også sagtens bruges som en sund dessert. 

 

Flere Nyheder