Der skal øget fokus på mænds sundhed
Mænd lever i gennemsnit 4,2 år kortere tid end kvinder. Alligevel vurderer mænd deres eget helbred til at være bedre, end kvinder vurderer deres – og dette er tankevækkende. Der er konkrete grunde til den lavere gennemsnitslevealder hos mænd. Kendte enkeltfaktorer er rygning, trafikuheld og alkoholforbrug. Dette er imidlertid langt fra hele sandheden, og i de seneste år har der af denne grund været stort fokus på mænds sundhed – og ikke mindst deres sundhedspsykologi, der nu siges at spille en stor rolle.
Psykologien spiller en rolle
Mænd har nemlig sværere end kvinder ved at erkende, at sygdomssymptomer er alvorlige – disse slås typisk hen som værende ingenting, og nyere forskning forklarer, at denne mekanisme ligger dybt i mændene, og at den er socialt og kulturelt forankret. Mænd har historisk set haft rollen som beskytteren af familien, og denne rolle fordrer, at man ikke har for meget fokus på det psykiske og fysiske. Det har været påkrævet, at manden var stærk og udholdende – var en “rigtig mand”. Dette er sammenhængende med, at alvorlige symptomer på sygdom af mænd ofte bliver skubbet til side. Det har også vist sig, at mænd går 30% mindre til den praktiserende læge, end kvinder gør.
Stock photo ID: 742277101
Senere reaktion på sygdom hos mænd
En anden faktor, der er vigtig at få fokus på, er, at mænd har en senere reaktion på sygdom end kvinder. Mænd opsøger altså langt senere lægen, når de mærker til sygdom. Det har vist sig, at mænd i højere grad kontakter skadestuen (i forbindelse med akut opstået sygdom), og at kvinder i højere grad kontakter den praktiserende læge.
Der er kort sagt mange grunde til, at der i vores samfund skal øget fokus på mænds sundhed – der er brug for debat omkring, hvordan man målretter sundshedsindsatsen mod mænd, så også de kan rummes på en god måde i sundhedssystemet.