En guide til glæden for de særligt sensitive

05 november 2018
Lykke Holzmann Søby
En guide til glæden for de særligt sensitive

Ifølge en amerikansk forsker og psykolog – Dr. Elaine Aaron – er ca. 15-20 % af en befolkning særligt sensitive. Disse menneskers hjerne og nervesystem er mere modtageligt for sanseindtryk og bearbejder alting dybere. Her er nogle bud på hvad en særligt sensitiv person har brug for, for at få et lykkeligt liv.

Et langsommere tempo i livet

Fordi de bearbejder alting dybere, kan en særligt sensitiv gøre tingene langsommere end andre. De har brug for mere tid til at udføre visse opgaver, som at komme afsted om morgenen. Det tager længere tid at træffe beslutninger, som hvilke vare der skal købes i købmanden, fordi de overvejer alt fra ernæringsoplysninger, pris og om kyllingen har haft et godt liv. En særligt sensitiv kan pludselig få moralske skrupler: har kyllingen levet i små bure og slagtes. Så tager det naturligvis længere tid at bestemme sig for om man kan være bekendt at spise kyllingen

Tid til at slappe af efter en travl dag

Ligesom introverter kan en særligt sensitiv ikke være i være i gang for længe. Deres ekstra følsomme nervesystem absorberer en masse information. Som følge heraf kan de blive let overvældet og trætte efter en travl dag. Derfor har de brug for tid til at slappe af.

Tilladelse til at vise følelser

En særlig sensitiv person er ekstra følsomme. Ifølge Dr. Elaine Aaron, har følsomme mennesker tendens til at græde mere end andre. Hun mener at Sensitive mennesker ikke kan lade være med at udtrykke det, de føler. De viser deres vrede, og deres lykke. Det skal man give dem plads til.

Tid til at tilpasse sig

Forandringer kan være svære for nogle mennesker, men en særlig sensitiv person kan hurtigt føle sig stresset og overvældet. Selv ved positive forandringer, som at starte et nyt forhold eller flytte ind i et drømmehus, kan det kræve en ekstra lang periode med tilpasning.

Som sagt er op til 20% af befokningen særligt sensitiv – og kan du genkende noget af ovenstående i dig selv, er du ikke alene. Der findes grupper og foredrag hvor særligt sensitive mennesker mødes og taler om livet.

Flere Nyheder