Få smag for det danske køkken på Copenhagen cooking and food festival

20 december 2017
Astrid Pedersen
Få smag for det danske køkken på Copenhagen cooking and food festival

Hvis du er bosiddende i København, kender du sikkert alt til det store og varierede udbud af restauranter, caféer, spisehuse og andre steder, hvor man kan få stillet sin sult. Måske savner du et tiltrængt afbræk fra det til tider lidt ensrettede café- og restaurant miljø – kunne det ikke være fedt, hvis man, samtidig med at man tog familien ud at spise, kunne møde andre familier og bruge måltidet som et fælles samlingspunkt? Og kunne det ikke på samme tid være rigtig berigende, hvis måltidet havde et tema, som fungerede som en slags rød tråd for oplevelsen?

Copenhagen Food And Cooking Festival – en smeltedigel for københavnere i alle aldre

Hvis du leder efter noget andet og mere end blot en ordinær middag på en restaurant eller frokost på en café, bør du løse billet til Copenhagen Food And Cooking Festival til dig og din familie. Her kan du opleve alt fra festlige og højstemte langbordsmiddage i det fri – festivalen foregår i sommermånederne, så det er oplagt at nyde måltidet under åben himmel – til intime ”Hjemme hos …” arrangementer, hvor du kan nyde et måltid i hjemlige rammer, for eksempel i en af byens hyggelige gårdhaver.

Tradition og nyskabelse – et fokuspunkt for Copenhagen Food And Cooking Festival

Copenhagen Food And Cooking Festival fejrer det danske køkken i alle dets afskygninger – fra traditionelt over moderne og frem til det helt nye nordiske køkken. Festivalens gennemgående fokus er de klassiske danske egnsretter, de gode, nordiske råvarer, og spiseoplevelser i høj kvalitet. I 2017 var temaet Breaking The New, hvilket indebar en hyldest til alle dem, som har bygget København op som et gastronomisk fyrtårn gennem de sidste 15 år. Det drejer sig om innovative iværksætter og restauratører, som ikke har været bange for at prøve noget nyt, og dermed har bidraget til, at København har en særdeles fremtrædende plads på det kulinariske verdenskort.

Lagerfoto-id: 402173950

Tag børnene med ud at spise!

Copenhagen Food And Cooking Festival er selvfølgelig for hele familien – selv de mindste kan være med til langt de fleste af arrangementer, som er tilrettelagt for det brede, offentlige publikum. Og alle børn kan have godt af en spændende og anderledes oplevelse med spændende og velsmagende retter i selskab med forældre og venner.

I 2018 vil Copenhagen Food And Cooking Festival foregå mellem 24 august og 2 september. Det anbefales at købe billetter i god tid – i 2017 blev de nærmest revet væk.

Rigtig god fornøjelse med din og din families mad-eventyr!

Flere Nyheder