Få tilskud til nikotinerstatning som et led i dit rygestopkurus hos din kommune
Mange af landets kommuner giver tilskud til storrygere, der ønsker at kvitte smøgerne ved hjælp af et rygestopkursus, og det er ikke småpenge, der er tale om. Op til 1700 kr. kan du få til indkøb af hjælpemidler, der skal holde dig fra cigaretterne på den lange bane.
Lagerfoto-id: 123467557
Vil du gerne være røgfri, så tag et kig på din kommunes hjemmeside og se, hvordan du kan få hjælp til holde motivationen, overvinde de svære situationer og ikke mindst få støtte til indkøb af nikotinplaster eller lignede redskaber, der kan hjælpe dig til et varigt rygestop.
Gratis nikotinerstatning hos Aarhus Kommune
En af de kommuner, der tilbyder hjælp til nikotinerstatning i forlængelse af deltagelse på et rygestopkursus, er Aarhus Kommune. Som mange andre steder i landet er der totalt rygeforbud på alle kommunens matrikler, fx institutioner, bygninger og andet materiel, og derfor tilbyder de selvfølgelig rygestopkurser til både de ansatte i kommunen, men også til borgerne i området – og de er gratis. Det samme gælder for nikotinerstatningen, der følger en del af de kursister, der melder sig til et forløb.
Tilskud til udsatte rygere
Ifølge Berlingske skal der i løbet af de næste fire år afsættes 26,5 mio. kr., der på landsdækkende plan skal bruges på tilskud til både håndkøbspræparater og receptpligtig rygestopmedicin til storrygere, der er socialt eller økonomiske udsatte. Det betyder, at mellem 8.000 og 13.000 rygere kan få et tilskud på mellem 900 og 1.800 kr., og det kan altså være den afgørende faktor, hvis man spørger Kommunernes Landsforening (KL): “Den mest effektive behandling af tobaksafhængighed er kombinationen af rygestoprådgivning og rygestopmedicin”.
På baggrund af forsøg der tidligere har kørt i udvalgte kommuner, har evalueringsresultaterne vist, at 52 pct. af ca. 1000 deltagere på et rygestopskursus med tilskud til medicin fortsat var røgfri efter 6 måneder. Og det er en væsentlig stigning i forhold til de 36 pct., der klarer et varigt rygestop uden tilskud til nikotinerstatning.
Mange kommuner tilbyder yderligere tilskud til storrygere, der ikke nødvendigvis er udsatte på den ene eller den anden måde, så tag et kig på din kommunes hjemmeside og se, om det gælder for dig.