Find ud af, om du har mavesår

20 december 2017
Astrid Pedersen
Find ud af, om du har mavesår

Ondt i maven og krampelignende sug kan være en rigtig ubehagelig følgevirkning af, at du har spist noget, der var for stærkt eller måske endda fordærvet. Vi har alle prøvet at have rigtig ondt i maven som følge af et dårligt måltid, og ved, hvor invaliderende sådan et maveonde kan være. Det er stort set umuligt at bevæge sig eller koncentrere sig, og man bliver irritabel og vranten, hvis smerten ikke går væk af sig selv.

Og dette er nok grunden til, at mange forbinder mavesår med stress. I mange år var det almindelig gængs opfattelse, at en stresset livsstil førte til mavesår – nu ved man imidlertid, at det snarere forholder sig omvendt. Mavesår forårsager en konstant svidende og krampagtig smerte i maveregionen, og hvis man ikke bliver stresset af dét, er man mere end almindeligt sej i sværen.

Hvad er mavesår?

Mavesår er en sårdannende infektion i slimhinden på tolvfingertarmen eller mavesækken, som i mange tilfælde er forårsaget af bakterien Helikobakter Pylori. Visse typer mavesår, som er i fremgang i disse år, er forårsaget af gigtmedicin og andre smertestillende typer medicin, baseret på acetylsalicylsyre. Mavesår skyldes altså ikke for megen mavesyre, og er ikke forårsaget af stress. En stresset livsstil. Hvor man indtager for megen kaffe eller alkohol samt fedt mad, og måske ryger for mange cigaretter, kan dog forværre symptomerne på mavesår.

Lagerfoto-id: 591161657

Hvordan ved jeg, om jeg har mavesår?

Hvis du med regelmæssige mellemrum oplever en svidende fornemmelse i maven, og du måske har sort afføring, bør du gå til lægen og blive henvist til en undersøgelse for mavesår. Denne foregår ved, at du blæser i et rør – herved kan tilstedeværelsen af bakterierne påvises. Du skal således ikke være bange for hverken endoskopi eller gastroskopi. Disse anvendes stort set aldrig ved udredning for mavesår. Og har du mavesår, behandles dette let med en antibiotikakur.

 

Flere Nyheder