Forebyg forstoppelse effektivt med en sundere livsstil

11 november 2017
Astrid Pedersen
Forebyg forstoppelse effektivt med en sundere livsstil

I dagens Danmark døjer mange med oppustethed, hård mave og træghed i tarmsystemet. Selv om lejlighedsvis forstoppelse ikke er farligt i sig selv – det kan vi alle komme ud for i ny og næ – er der mange risici ved at lade forstoppelse og fordøjelsesbesvær udvikle sig til en permanent tilstand.

Hvis din afføring i perioder er meget hård, du føler besvær med at komme af med den, eller der går for lang tid imellem dine toiletbesøg i lange perioder, kan du risikere at udvikle dårligdomme så som hæmorider, slaphed i endetarmen, polypper i tarmen (som kan være forstadie til tarmkræft) eller divertikler (som er små udposninger på tyktarmen). Divertikler skaber et øget vækstgrundlag for inflammation og direkte infektionstilstande i tarmen, som kan forstyrre tarmfloraen og give endnu dårligere fordøjelse og optagelse af nødvendige næringsstoffer. I værste fald kan du udvikle Crohns sygdom eller Colitis Ulcerosa, som begge udspringer af kronisk inflammation af tyktarmen, hvilket er yderst smertefuldt, da selve tarmens slimhinde angribes og beskadiges.

Hvordan undgår jeg kronisk forstoppelse?

Som det fremgår af ovenstående, er der mange gode grunde til at forebygge forstoppelse – og lider du allerede af lejlighedsvis forstoppelse, er det en god idé at sørge for, at tilstanden ikke bliver permanent.

En af de helt store syndere i forbindelse med kronisk forstoppelse og fordøjelsesbesvær, er vores stillesiddende livsstil. Hvis du arbejde på kontor, er det vigtigt, at du sørger for at komme op af stolen et par gange i løbet af dagen. Få evt. et hæve-sænke bord, så du kan stå oprejst ind imellem – for eksempel lige efter frokost.

Lagerfoto-id: 167161352

Og a pro pos frokost, kan du overveje at skifte brød og pasta ud med grøntsager – især hvis de er kogt eller dampet, hvilket letter optagelsen af næringsstoffer og gør dem lettere at fordøje. Sørg for at få rigeligt med væske i løbet af dagen, og suppler evt. din sunde frokost med en skefuld hørfrøolie. Dette burde være nok til at sikre en sund fordøjelse, og hvis du har brug for ekstra tilskud, er en portion Cultura eller andet syrnet mælkeprodukt hver morgen også et virksomt middel, da de probiotiske bakterier styrker din tarmflora og således får det hele til at glide lidt letere – så at sige!

 

Flere Nyheder