Kamilleblomstens positive virkninger på helbredet
Kamillete byder på mange sundhedsmæssige fordele, fordi den er sprængfyldt med gode egenskaber. Kamilleblomstens mange positive virkninger har været kendt helt tilbage til oldtiden, hvor romere, grækere og egyptere drak kamillete. Kamillete kan både drikkes, men det kan også anvendes til at rense sår, og det fremskynder helingsprocessen. Det skyldes, at kamilleblomsten har antimikrobielle og anti-inflammatoriske egenskaber, og den indeholder også antioxidanter.
Beroligende virkning giver god nattesøvn
Har du en stresset hverdag, hvor det er svært at geare ned om aftenen, så du sover dårligt om natten? Så kan det måske være fristende at ”falde ned” med et glas rødvin, men du kan i stedet vælge at drikke en kop kamillete, som er en meget sundere. Kamillete smager dejligt med honning og citron, som kan tilsættes alt efter din smag. En god kop kamillete virker også beroligende, så hvis du trænger til en god nats søvn, kan du med fordel drikke kamillete før sengetid.
Foto: 425286883
Lindrer og forebygger en række sygdomme
Har du ondt i halsen, så virker det lindrende med en varm kop kamillete, og kamilleteen har en forebyggende effekt mod infektioner og sygdomme. Kamillete beroliger din mave, hvis du f.eks. har problemer med fordøjelsen eller irritabel tyktarm. Kamillete lindrer desuden muskelsmerter og muskelkramper, som eksempelvis kan opstå ved menstruation. Kamilleteens anti-inflammatoriske egenskaber hjælper også mod forskellige hudlidelser som akne eller eksem. Kamillete menes desuden at have en forebyggende effekt på kræft samt en lindrende effekt på diabetes.
Gode tilbud på kamillete i online helsebutikker
Kamillete kan købes som tebreve i de fleste supermarkeder, men du kan også nemt bestille kamillete i online helsebutikker. Du kan vælge mellem almindelig kamillete eller økologisk kamillete – og sidstnævnte er selvfølgelig det sundeste. Netbutikker har ofte gode tilbud på kamillete, og du kan handle online, når det passer dig og få pakken leveret til døren.