Laktosefri livsstil: sundt eller skaberi?

“Alle der vil købe laktosefri produkter burde fremvise en lægeerklæring!” 

Sådan sagde min frustrerede søster – der i øvrigt er mega laktoseintolerant* – efter at have stået foran en ryddet laktosefri fløde-hylde i Netto.
Hun er træt af at folk som hende, der faktisk kan sidde hele natten på toilettet efter at have spist en FroJo, ikke altid kan købe laktosefri produkter fordi det måske for andre er blevet en hype at leve laktosefrit.

Danmark du er mit mælkeland

Er det med god grund at danskerne er blevet mælkeskeptikere? Alt taget i betragtning er vi jo virkelig et mælkeland – så meget at Mejeriforeningen kalder mælk for et dansk grundstof.

For det er faktisk i de nordlige lande som Danmark, Sverige, Holland og Schweiz at mælkeforbruget pr. indbygger er allerstørst. Samtidig mener man at størstedelen af voksne i Asien og Afrika har mælkeallergi- eller intolerance i én eller anden grad fordi de genetisk set ikke kan nedbryde mælken.

I Danmark anslår lægerne dog at det kun er ganske få personer over 3 år der har mælkeallergi og at det kun er omkring 5% af befolkningen der har reel laktoseintolerance; det vil sige mangler eller har for lidt af enzymet laktase, der skal nedbryde mælkesukkeret laktose, i tyndtarmen.

Det betyder at mælken bliver sendt ubearbejdet videre til tyktarmen der ikke har ressourcerne til at nedbryde mælken, og det kan give mavebøvl og andre gener man helst gerne vil være foruden.

Shutterstock ID: 497522578

Reel intolerance eller caféhype?

Men for caféer som Baresso og milliardvirksomheden Arla er det tydeligt at efterspørgslen på laktosefri produkter gennem de senere år er blevet meget større, og det skyldes øjensynligt også at flere og flere der ikke har fået konstateret en decideret allergi eller intolerance, godt kan lide at minimere mælken eller laktosen i deres kost.

Samtidig kommer Bente Klarlund der er sundhedsforsker, professor, speciallæge og overlæge på Rigshospitalet dog med et statement i en artikel omkring ‘syndige’ fødevarer: 

“Vi skal være opmærksomme på ikke at give vores madforskrækkelse og sygelige interesse for, hvad vi kan tåle, videre til vores børn. Vi lever i et velfærdssamfund, hvor vi har overskud af mad og overskud af tid til at gøre det til en religion. Det er bestemt ikke altid af det gode.“

Det er stadig en åben debat hvorvidt efterspørgslen på mælke- og laktosefri produkter stiger fordi der kommer flere allergikere eller fordi vi generelt er blevet mere opmærksomme på vores kost, sundhed og velvære. 

Så sundt eller skaberi? Vi ved det ikke. Men vi er glade for at bo et sted hvor vi har muligheden for selv at vælge.

_{*Læs mere om forskellen på mælkeallergi og laktoseintolerance her.}