Mænds aldring – går mænd i overgangsalder?

20 december 2017
Camilla Skøtt
Mænds aldring - går mænd i overgangsalder?

Alle ved at kvinder går i overgangsalderen omkring de 50 år, men hvad med mændende – går de også i overgangsalder? Dr. med. Tom Skyhøj Olsen fortæller Politiken, at ja: Mænd går i overgangsalder.

 

Lagerfoto-id: 690749860

 

Testosteronniveauet falder

Tom Skyhøj Olsen forklarer, at testosteronen i kroppen begynder at falde, når mænd rammer 50 år, og det vil mange kunne mærke.

Alle kroppe er forskellige, og det gælder også, når det kommer til overgangsalder. Hvor nogle mænd knap mærker forandringerne, så vil andre oplever forskellige gener af varierende grad – og generne minder langt hen ad vejen om dem, kvinderne møder: hedeture, humørsvingninger, sløvhed, mindre sexlyst, søvnproblemer samt mere mavefedt og tab af muskler.

Problemet bliver overset

Kvinders overgangsalder er ikke tabubelagt og kommer heller ikke som en overraskelse for kvinderne. Det samme gør sig ikke gældende for mændende, der ofte overser generne – og det samme gør deres omgivelser.

Søs Wollesen, der har forfattet flere bøger om emnet, fortæller: “Mænds overgangsalder er ikke en tilstand, som ret mange læger beskæftiger sig med i Danmark”. Og konsekvensen af den manglende interesse er, at mange mænd ikke forstår symptomerne og derfor bliver bange for, at de er ramt af alvorlig sygdom.

Motion er et godt behandlingsmiddel

Der er ikke specifikke tal, der viser, hvor mange mænd der rammes alvorligt af overgangsalderens gener, men overlæge og fertilitetsekspert Svend Lindenberg anslår, at der er tale om 10-12 %.

Manglende livslyst kan være en af de alvorlige bivirkninger, og her er det vigtigt, at manden får den rette behandling. I mange tilfælde er der én ting, der særligt hjælper – og som ikke indebærer medicin: motion.

Overgangsalderen følges ofte af mere mavefedt og tab af muskelmasse, og her viser det sig, at vægttab og motion faktisk kan få testosterontallet til at rette sig ind: “Når en mand taber sig og starter med at dyrke motion, så vil kroppen ofte normalisere sig. Men det kan være svært at komme i gang med, når hele kroppen er ramt af sløvhed,” forklarer Svend Lindenberg.

Flere Nyheder