Norsk morgenmad – sundt og vitaminrigt

20 december 2017
Astrid Pedersen
Norsk morgenmad - sundt og vitaminrigt

I de nordiske lande er der ikke samme tradition for stor og righoldig morgenmad, som der er i lande som for eksempel England og USA. Du finder ikke på samme måde ”Norsk Frokost” på hotelets menukort, som du finder ”English Breakfast”, ”American Breakfast” eller ”Continental Breakfast”. Og det er ikke en fejl, at der står ”Frokost” – for det er det norske ord for morgenmad!

Morgenmad i Skandinavien

I Danmark, Norge og Sverige såvel som Finland og de nordatlantiske øer Island og Færøerne, er morgenmaden præget af at skulle være energirig, fiberrig, og nærende, således at man er ”tanket op” indtil frokost. Surmælksprodukter så som A38, Cultura, Ymer, Kefir, Yoghurt eller Skyr har traditionelt været en del af det fælles nordiske morgenmadskøkken i mange år, og dette er der en vis fornuft i. Mælkesyrerbakterier bidrager positivt til vor tarmflora og afhjælper diverse fordøjelsesproblemer, samtidig med, at immunsystemet får sig et boost.
Derudover er skandinaver storforbrugere af morgenmadsprodukter som for eksempel havregryn, müsli og cornflakes i alle varianter. Og i vort kølige klima her på den nordlige halvkugle er det – især om vinteren – super lækkert med en skål varm havregrød med sukker til at forsøde de frostkolde morgener.

Norsk morgenmad – en speciel oplevelse

Selvfølgelig er der forskelle de enkelte skandinaviske lande imellem. Svenskerne har en rig tradition for at spise knækbrød (det såkaldte ”Knäcke”) til frukost – og deres variant af surmælksprodukt hedder filmjölk og spises med müsli. Finnerne nyder groft rugbrød på surdej med forskellige typer sundt pålæg til aamiainen, og på Island er skyr en populær spise om morgenen. Skyr har et højt indhold af protein og et lavt indhold af fedt, og har derfor også vundet popularitet uden for Island.

I Norge er valget af morgenmad mere specielt. I lighed med finnerne foretrækker nordmændene mørkt brød til morgenmad, men her er pålæg som skinke eller ost suppleret med makrel i tomat eller leverpostej.

Lagerfoto-id: 234802714

Det kan virke sært i danskernes øjne, og de fleste af os ville nok vægre os ved at indtage makrel i tomat til morgenmad, men når man tager den ringe mængde af sollys i betragtning, giver dette valg af pålæg en verden af mening. Makrel i tomat er en righoldig og betydningsfuld kilde til D-vitamin, som nordmændene ellers ikke ville få i løbet af dagen – især ikke i vinterhalvåret. Af samme grund får de norske børn ofte en skefuld fiskeolie med på vejen inden de skal i skole.

Flere Nyheder