Skoldkopper

20 december 2017
Camilla Skøtt
Skoldkopper

Skoldkopper er blandt de mest smitsomme børnesygdomme i Danmark, men heldigvis er der yderst sjældent, at en person rammes mere end én gang. Forløbet er forholdsvis fredeligt, men hvis dit barn er ramt af voldsom kløe, kan det hjælpe at smøre med zinkliniment eller zink-spray.

 

Lagerfoto-id: 504227947

 

Hvad er skoldkopper?

Kort fortalt er skoldkopper en børnesygdom, der skyldes varicella-zoster virus, og som medfører feber og udslæt. Stort set alle rammes af sygdommen, og 90% har været smittet, inden de når 10-årsalderen. Når man først har haft skoldkopper, så er man beskyttet mod sygdommen fremadrettet – en livslang beskyttelse.

Symptomer på skoldkopper

Skoldkopper er en sygdom, der som regel forløber fredeligt. Barnet kan have feber og være utilpas et døgns tid, og derefter bryder udslættet frem. Mængden af skoldkopper varierer fra barn til barn, hvor nogle slipper med en enkelt, mens andre er ramt af utallige skoldkopper over hele kroppen samt i mund og svælg.

Som regel er det ikke nødvendigt at kontakte lægen, men følgende faresignaler bør du være opmærksom på:

– Om barnet er sløvt eller apatisk.

– Om barnet har meget høj feber.

– Om barnet ikke vil drikke og kun tisser meget lidt.

– Om barnet er irritabelt og skriger og er utrøstelig.

Oplever du en eller ovenstående signaler, bør du rette henvendelse til din barnets læge.

Kan man afhjælpe genen ved skoldkopper?

Der findes ingen kur mod skoldkopper, så der er ikke andet at gøre end at se tiden an. Til gengæld er der lidt, du kan gøre for at lindre generne for dit barn:

– Klæd barnet af, hvis temperaturen er høj.

– Sørg for rigeligt væske, hvis barnet har feber.

– Klip barnets negle eller brug bomuldshandsker, så barnet ikke kradser sig selv til blods.

– Undgå karbade da det opbløder sårene.

– Smør skoldkopperne med zinkliniment eller zink-spray.

Der kan gå op til 14 dage, inden der er dannet skorpe på alle skoldkopperne, og indtil da må barnet ikke komme i institution.

Flere Nyheder