Spis dig til bedre fertilitet – sådan gør du

20 december 2017
Michelle Løhde Nielsen
Spis dig til bedre fertilitet - sådan gør du

Kosten spiller en større rolle, end man lige regner med, når det kommer til fertilitet. Det kan være, at I har prøvet at blive gravide i noget tid efterhånden uden held, og det er her, at man med fordel kan vende blikket ind mod det, man indtager. Der er nemlig rigtig meget, man selv kan gøre for at forbedre og styrke ens fertilitet. 

Generelt er det vigtigste, at dit system ikke er overbelastet, og her er nøgleordene: masser af søvn, ingen stimulanser, ikke overdreven mængde motion og at du er normalvægtig. Derudover har vi samlet tre kostråd, der måske kan gå ind og styrke din fertilitet, så de to streger snart kan dukke op. 

Billed ID: 493063273

Tre kostråd til en bedre fertilitet 

1. Skær ned på stimulanser

Drop rygning og alkohol fuldkommen – både før og under graviditet. Alkohol går blandt andet ind og påvirker produktionen af kønshormoner samtidig med, at det også øger risikoen for skader hos fosteret og spontan abort. Rygning går ind og skader dine æg samtidig med, at det ligesom alkohol også øger risikoen for spontan abort og skader barnets kommende helbred. 

Kaffe er også en stimulans, som du gerne skal skære ned på eller droppe helt. Der er ingen endelige konklusioner omkring det, men det tyder på, at koffein kan øge risikoen for abort og nedsætte fertiliteten. 

2. Spis varieret 

Spis efter regnbuens farver er egentlig et ret godt råd. Det er nemlig vigtigt, at du spiser varieret og får de vitaminer og mineraler, som din krop har brug for. Det er især vigtigt, når du vil være gravid, men i den grad også under graviditeten. Skær også gerne ned på sukker og det hvide brød, da det giver dit blodsukker nogle kæmpe svingninger, der kan skabe kaos i kønshormonerne. 

3. Spis økologisk

Pesticider, medicinrester, sprøjtemidler mm. kan gå ind og drille din fertilitet, så der er god grund til at vælge økologisk, når du handler ind, så du er sikker på, at det er rene fødevarer. Det er også godt for miljøet og dit barns kommende helbred. 

Flere Nyheder