Sund og stærk med økologisk kosttilskud

20 december 2017
Astrid Pedersen
image

Et dagligt kosttilskud i form af vitaminpiller, pulver opløst i vand eller måske fiske- eller planteolie er hverdag for de fleste. På vore breddegrader, hvor sollyset er sparsomt – især i løbet af vinterhalvåret – kan vi hurtigt komme til at mangle D-vitamin, som dannes i huden ved udsættelse for solens stråler. Og spiser vi ikke tilstrækkeligt med fisk, kan vi hurtigt komme i underskud af D-vitamin, og dermed vigtige mineraler så som kalk og magnesium. Disse to mineraler har indflydelse på opretholdelse af knoglemassen, knoglernes og tændernes styrke, samt muskler, led og fordøjelse. Og får vi for lidt D-vitamin, kan kroppen ikke optage mineralerne – og så risikerer vi at havne i kritiske mangeltilstande. Selv om du føler, at du spiser sundt og varieret, kan du sagtens komme i mangel på eksempelvis D-vitamin i de mørke vintermåneder.

Kosttilskud med selen – en nødvendighed i Danmark

Et andet vigtigt mineral, som vi danskere ikke får tilstrækkeligt af gennem den daglige kost, er selen. Selen er en af de kraftigste antioxidanter, og beskytter blandt andet mod kræft og diverse hjertelidelser. I de nordligste europæiske lande er der ikke særlig meget naturlig forekommende selen i jorden, og derfor får vi ikke al den selen, vi har brug for, gennem kosten. Derfor bør du indtage selen på daglig basis, hvis du ønsker at forebygge diverse kredsløbssygdomme og beskytte dine celler optimalt mod tungmetaller som kviksølv og cadmium. Visse forskningsresultater peger på en sammenhæng mellem infertilitet og impotens hos mænd og mangel på selen.

Lagerfoto-id: 528910729

Hvorfor skal jeg vælge økologisk kosttilskud?

Som det fremgår af ovenstående, er det af og til nødvendigt at tage kosttilskud for at sikre sig, at kroppen får, hvad den skal bruge for at opbygge hud og hår, tænder og knogler, immunforsvar og tarmflora – helt ned på celleplan.

Den bedste måde at sikre, at kroppen kan optage kosttilskud, er ved at købe dem i så naturlig form som mulig – og helst økologisk. Når du køber økologisk kosttilskud, er du helt sikker på, at pillerne, kapslerne, olien eller pulveret er fremstillet uden brug af sprøjtegifte, og ikke er tilsat skadelige stoffer. Der føre meget streng kontrol med økologiske kosttilskud, og du bør altid sikre dig, at dit kosttilskud har de rette certificeringer, som for eksempel Ø-mærket eller EU’s øko-logo. Køber du kosttilskud fra udlandet uden for EU, kan du kigge efter Quality Assurance International (QAI) mærket, som er et af de mest udbredte certifikater.

Organisk selen findes i høj koncentration i bønner – især sojabønner er rige på selen – og du kan således roligt vælge et kosttilskud, som baserer sig på denne næringsrige fødevare.

 

 

Flere Nyheder