Vitaminer for kvinder i alle livets stadier
Et langt og sundt kvindeliv afhænger af mange faktorer. Ud over de, som vi ikke selv er herre over – for eksempel arvelige sygdomme og skavanker erhvervet ved ulykker – kan vi selv gøre meget for at bevare vort gode helbred langt op i årene.
Gode vaner bør optages, mens vi er relativt unge. For det første vil vi være bedre til at omstille os til en sundere livsstil, og for det andet vil det være nemmere at opnå en fysisk god form, når kroppen stadig er ung. Og det er netop disse to ting, et langt og vitalt liv handler om: Sunde madvaner og regelmæssig motion.
Vitaminer for kvinder
Desværre er der mange kvinder, som, en sund og helbredsmæssigt forsvarlig livsstil til trods, stadig lider under problemer som svage negle, tyndt hår og problemhud. Dette kan skyldes hormonelle ubalancer og forandringer – det endokrine system er meget sårbart og responderer prompte på selv de mindste udsving. Især kvinder med kraftige menstruationer kan få brug for ekstra tilskud af for eksempel jern, for at undgå at blive anæmiske, hvilket kan være ekstremt udmattende både fysisk og psykisk.
Da flere kvinder end mænd spiser overvejende vegetarisk, er de også i risikozonen for at komme til at mangle vigtige mineraler som for eksempel B12- og D-vitamin, zink, selen, jern og calcium. Derfor anbefales det, at du spiser et dagligt tilskud af disse vitaminer for at undgå en decideret mangeltilstand.
Omega3 fiskeolie, som med de essentielle olier EPA og DHA bidrager til udvikling og vedligeholdelse af hjertet og hjernens normale funktion og bygning, er også et af de kosttilskud, der anbefales til kvinder.
Lagerfoto-id: 112397081
Kosttilskud til gravide
Når man er gravid, er det ikke kun eens egne behov for vitaminer og mineraler, der skal tilgodeses – det er også det voksende foster, der skal bruge et ekstra tilskud af vitaminer og mineraler for at kunne udvikle krop og hjerne. Mangel på essentielle næringsstoffer kan have fatale følger for barnet. Derfor anbefales gravide kvinder at tage ekstra tilskud af blandt andet calcium og D-vitamin (som hjælper optagelsen af calcium til tænder og knogler), og folsyre, som forebygger neuralrørsdefekter – en slags misdannelse af hjerne og rygmarv hos fosteret.
Har du mistanke om, at du lider af alvorlig mangel på et eller flere vitaminer eller mineraler, og har du synlige og mærkbare symptomer herpå, kan der være en bagvedliggende årsag, som ikke kan løses med en vitaminpille. Du bør da kontakte dine lge, som kan sørge for, at årsagen til din vitaminmangel bliver udredt.